Sådan bager du boller på den ultimativt letteste måde

Hvis du går ned i en bare nogenlunde tjekket bager og beder om en bolle, så vil bagerjomfruen kigge på dig og sige: Så gerne, det bliver lige en bondegård og din førstefødte.

Og hvis du leder efter en opskrift, finder du sandsynligvis en, der bilder dig ind, at du virkelig skal knokle igennem for at få boller ud af det. Som for eksempel at ælte dej eller gøre køkkenborde rent eller vaske dej af fingrene. Men alt det behøver du slet ikke. Denne her metode skærer ind til benet og fjerner alt det bøvlede.

Det smarte er, at du laver dejen om aftenen, lader den hæve natten over i køleskabet, og bager den om morgenen.

Du har brug for:

Surdej
Gær
Ølandshvedemel
Hvedemel
Havregryn
Salt
Vand
Eventuelt sesamfrø

En stor skål
En kraftig grydeske
To spiseskeer
Bagepapir

Surdej køber du hos Meyers Bageri. Og antageligvis også hos andre bagerier. Og ja, det ville være endnu lettere uden, men når du først har en surdej, står den der på køkkenbordet og minder dig om, at nu må du hellere bage noget af den.

Kom koldt vand i skålen. Et sted mellem en halv og en hel liter, afhængigt af hvor mange boller du vil have ud af det.

Hæld surdej i. Rør surdejen rundt og hæld halvdelen i dejen. Kom et par skefulde mel ned til resten af surdejen og hæld vand i, så den fylder det samme som før.

Smuldr gær ud i væsken. Brug cirka en ottendedel af en pakke eller mindre.

Hæld havregryn i. Hæld så mange i, at du kan mærke væsken ændre konsistens.

Hæld ølandshvedemel i. Igen skal væsken ændre konsistens, men den skal stadig være en væske.

Hæld salt i. Brug en lille håndfuld.

Rør rundt med grydeskeen til melet er fordelt.

Hæld hvedemel i, mens du rører rundt. Bliv ved, indtil dejen føles tyk og ikke splattet. Husk at få eventuelt mel i bunden af skålen med.

Dæk nu skålen med et viskestykke og sæt den i køleskabet. Gå nu eventuelt i seng og sov.

Når du vågner, så tag dejen ud af køleskabet og tænd for ovnen på 250 grader. Tag eventuelt plader ud først.

Når ovnen er ved at være der, så find to skeer frem. Tag en klat dej med skeerne og læg den på en bageplade med bagepapir. Gentag til pladen er fuld.

Hvis du vil have sesamfrø på dine boller, så hæld sesamfrø i en skål. Dyb dejklatten i sesamfrøene, inden du lægger den over på pladen.

Sæt pladen ind og tag den ud igen, når bollerne er blevet brune på overfladen.

Vær opmærksom på, at når du bager ved 250 grader, går der cirka et minut, fra at bollerne er næsten færdige, til de er brændt på. Du skal derfor være meget opmærksom, når bollerne først er begyndt skifte farve.

Hvis du står med en plade fuld af hårde pandekager i stedet for lækre boller, der har hævet fint op, har du sandsynligvis for lidt hvedemel i. Hæld noget i dejen, inden du laver anden plade og kryds fingre. Ellers så brug noget mere næste gang.

Behemoth – måske verdens fedeste band

Eller i hvert fald bandet bag forrige årtis bedste metalalbum. Det er ikke kun mig der siger det. Loudwire har udråbt Behemoths The Satanist fra 2014 som årtiets bedste album.

Nu har de naturligvis lavet andet end The Satanist, de har trods alt spillet siden halvfemserne. Derfor præsenterer jeg

5 punkter, der fortæller om Behemoth

Behemoth eller Nergal – Black eller death metal?

Behemoth er godt nok et band med fire medlemmer, men det er forsanger og guitarist Adam “Nergal” Darski, der er frontfigur og bagmand. Han kalder deres musik for blackened deathmetal. Hvilket jeg tror er noget han fandt på til et pressemøde, hvor han blev spurgt, om de spillede black eller death metal. Musikken har vitterlig udviklet sig, men der er ingen tvivl om, at de startede med at spille black metal. Så meget black at

De var på en tribute to Mayhem-skive

Og det giver ganske glimrende mening. Deres første skiver lyder som nogen, der prøver at lyde som om de kommer fra Norge. Ydermere er der på denne skive kun to bands, der ikke kommer fra Norge, nemlig Behemoth og Vader. Vader kommer ligesom Behemoth fra Polen. Vader er dog allerede garvede rotter på det her tidspunkt; de tog deres guitarer og begyndte at spille i firserne efter at have lyttet til det tidlige Slayer.

Det med Satan
Jeg har vist aldrig fundet en autoriseret forklaring på, hvorfor Behemoth valgte at kalde sig Behemoth. Oprindeligt er det fra Bibelen, fra Jobs bog, hvor gud taler om de to væsener Leviathan og Behemoth, som mennesket ikke kan tæmme. Det er enten to mytiske kaosvæsener eller henholdsvis en krokodille og en flodhest.
Men der er meget Satan i Behemoths tekster og album-titler. Vi skal også huske, at Behemoth kommer fra Polen, hvor Kirken har mere magt end i Danmark, og der måske er noget reelt at protestere imod. Nergal har været tiltalt for blasfemi for at have brændt en bibel på scenen, og taler varmt om lande, der har en mere moderne tilgang til ytringsfrihed.

Stadionbaskere og livealbum

Hvis du kun skal høre to album af Behemoth, er det her det andet. I slutningen af halvfemserne og op igennem nullerne udviklede Behemoth deres lyd og blev meget mere spændende. I mine ører lyder deres album for denne her periode noget overproducerede. Lyd er en personlig sag, andre vil antageligvis sige noget andet. Samtidig synes jeg at sangene på de givne album er noget ujævne. Endelig synes jeg at kunne identificere sange jeg ville kalde for stadionbaskere, altså sange, der er skrevet til at blive spillet live. Og de virker jo netop rigtig fede – live. Alt dette fører til, at man bør hoppe over deres studiealbum og finde et live-album i stedet. Og her er lyden mere rigtig. På dette album er der en cover-version af Turbo Negros I got Erection.

Og endnu en udgave af I got Erection

The Satanist

Som sagt har Loudwire udkåret dette album som årtiets bedste. Men bare vent til de skal kåre århundredets.
Her er åbningsnummeret med officiel video

Og hvad så nu?

Og hvad så nu?
Det er svært at overgå The Satanist, og det gjorde Behemoth heller ikke med I loved you at your Darkest i 2018.
Det nyeste udspil er denne single. Den er spændende, og man kunne ønske sig, at de ville arbejde noget mere i den retning.

Youtubeguide Johndiesattheend

Jeg har prøvet at skrive denne blog mange gange i løbet af den sidste uge, men hver gang jeg holder en pause og vender tilbage til skærmen, er det som om, der har været nogen inde og bytte rundt på ordene. Kanalen hedder Johndiesattheend og er åbenbart oprettet på et tidspunkt, hvor Youtube opkrævede fem dollar per mellemrum i navne på kanaler, for det refererer til, lad os kalde det et fænomen ved navn, John Dies At The End. Efter at have set alle videoerne på denne kanal, kan jeg stadig ikke finde ud af, om John er død eller ej. Men jeg kan finde ud af:

Fem ting, jeg kan fortælle om denne kanal, der gør den marginalt mere forståelig.

5: Den er lavet af manden, der opfandt denne måde at skrive artikler på.

Mere præcist hedder manden Jason Pargin, selv om han i årevis har gået under pseudonymet David Wong. Tilbage i 1999, hvor han arbejdede i forsikringsbranchen om dagen og skrev humorartikler om natten oprettede han en hjemmeside ved navn Pointless Waste of Time og tog navnet David Wong som internet-alias. Og det var her, at han definerede et artikelformat, hvor man tager et overordnet emne og pinder det ud i en liste. Det var et format, han tog med sig, da

4: Jason Pargin blev redaktør på Cracked.com

Og nu er vi omtrent ved 2007. Der sidder to unge gutter med en hjemmeside ved navn Cracked.com. Hjemmesiden er det eneste tilbageværende aktiv, efter at et forsøg på at genoplive Cracked som papirsmagasin kuldsejlede. Cracked var som bekendt et amerikansk blad, der først blev lanceret i 1958 som en efterligning af Mad.
Den ene hopper fra, for han vil hellere være med til at lave et computerspil ved navn Portal 2, og den anden, Jack O´Brien, ansætter så Jason Pargin, der tager sin hjemmeside med ind i foretagendet og lader PWOT smelte sammen med Cracked.
Det går strygende, og Cracked vokser og vokser indtil en dag i 2017, hvor koncernen, der nyligt havde overtaget hjemmesiden, beslutter sig for at fyre alle på nær 7.
Cracked forsømte muligheden for at skrive en artikel ved navn: 5 grunde til, at vores produktion ser skrabet ud, og vi ikke laver videoer, og vi ikke publicerer de fleste af dine yndlingsskribenter længere.

Derfor er det rart at kunne se en video, hvor Jason fortæller historien fra sin synsvinkel.

3: John Dies at the End startede som Halloween-webserie

Men før Jason Pargin blev hyret af Cracked til at lave Cracked, havde han som nævnt sin egen hjemmeside. Og hver gang det blev halloween skrev han et afsnit af John Dies at The End. Med afsæt i feedback fra sin hjemmesides læsere fik han så bakset serien sammen til en bog og udgav den på egen regning. Herefter blev den opdaget af et andet forlag, der genudgav den. Og endelig blev bogen filmatiseret i 2012. Selve genren er humoristisk horror, som man kunne forvente det af en halloweenserie på en humorhjemmeside.

2: Men hvad så med John?

Her bliver det lidt mere mørkt. Som sagt tog Jason aliaset David Wong. På samme måde tog en mand ved navn Mack Leighty aliaset John Cheese, som han skrev under på Pointless Waste of Time og senere Cracked. Fortælleren i John Dies at the End hedder Dave og han er bedste kammerater med en John Cheese. Så bogen har fiktionaliserede udgaver af rigtige menneskers internetaliaser.
Men er John så død? Jeg går ud fra, at Mack Leighty lever i bedste velgående, og at bogens John også har det fint. Men man kan ikke finde John Cheese på Cracked længere. Hans artikler der, og hans artikler på de hjemmesider han skrev for efter Cracked, er blevet trukket tilbage. På den måde kan man godt sige, at internetskribenten John Cheese er afgået ved døden. Nu har Cracked forsømt at skrive en artikel ved navn 7 grunde til, at du ikke længere kan læse John Cheese her hos os eller 5 humorløse sexskandaler på humorhjemmesider, så jeg kender ikke hele historien. Men tilbage står i hvert fald, at John Cheese havde for vane at skrive upassende mails til de kvindelige skribenter, han var i kontakt med. Men nu skal Jason lige skrive den bog færdig, som han er i gang med, så går han i gang med at skrive det fjerde bind i serien John Dies at the End.

1: Næste bind kommer om to år.

Så lang tid tager det for Jason at skrive en roman. Det ved han og han ved, hvordan man får afsluttet store projekter. Det har han lavet en video om. Jason skrev en del artikler i sin tid på Cracked. Og mange af dem falder ind under kategorien motivationsfremmende artikler. De nyeste videoer, som Jason har lagt op på kanalen, er motivationsfremmende videoer. De har pointer, der ligger fint i tråd med de artikler, han har skrevet i tidens løb. Selv om han måske ser lidt bøvet ud på videoerne, så er det fremragende ting han har at sige. Selv om man ikke har nogen interesse i John Dies at The End eller Crackeds støvede historie kan man sagtens se på Jason som motivationsguru.

Tre kontroversielle science fiction-romaner, de ikke ville have du læste

Som er skrevet af Norman Spinrad og er super fede.

Norman Spinrad er en amerikansk science fiction-forfatter. Det har han været i en del år efterhånden og siden han fik sin første roman udgivet i 1966, har han skrevet 29 flere af slagsen. Jeg ville gerne kunne komme ned i en lille kasse, der passer til genreafgrænsninger og så videre, men han lader til ikke at skrive den samme slags roman mere end en gang. Og nogle gange har han så skrevet et værk, der er lidt for hård kost, for nogle i hvert fald.

Bug Jack Barron (1969)

Hvad handler den om?

Jack Barron er tv-værten på showet Bug Jack Barron, hvor folk, der oplever en eller anden form for uretfærdighed, kan ringe ind på video-fon eller “bugge Jack”, og så ringer Jack Barron op til udådsudøverne og gør noget ved sagen. Live i fjernsynet. Han bliver involveret i en politisk intrige, hvor udbyderen af en service, der fryser folk ned, indtil der findes en udødelighedskur, vil have statsmonopol på nedfrysning. Som sådan retter den et noget kritisk blik mod lobbyisme og politikere og på pengemagts indflydelse på demokratiet.

Hvem ville ikke have, at du læste bogen?

Til at starte med de forlæggere, der ikke ville antage den og udgive den som roman. Michael Moorcock, daværende redaktør på New Wave science fiction-magasinet New Worlds, udgav den så som serie-roman i New Worlds. Da bladet med tredje del af romanen udkom, ville de kæder, der distribuerede bladet, ikke være med og fjernede bladet fra hylderne. Da New Worlds blev udgivet med britisk statsstøtte, blev det til en sag, der blev taget op i Parlamentet. Her var der forargelse over, at britiske skattekroner blev brugt til at udgive en roman af sådan en amoralsk karakter
Primært sproget. Forfatteren bruger en del ord på fire bogstaver. For der er jo en del sex og stoffer i den. Og udførlige beskrivelser af den sex. Den er skrevet i 1969 og indkapsler den tidsånd, vi forbinder med 60´erne med hippier, stoffer og fri kærlighed og alt det der. Samtidig er den i passager skrevet som stream of consciousness, hvor man næsten kan høre forfatteren klapre i tasterne, mens han sidder på jazz-cafe og ryger lsd-cigaretter og tygger på sin egen selvtilfredshed. Men måske er det med denne her bog som med Beatles-frisurer. Vi sidder her som moderne sofistikerede mennesker, og vi kan ikke forstå, hvordan de kunne hidse sig op over det dengang. På den anden side optræder det der ord, vi aldrig ville bruge i dag, og de feministiske trykkere på bladet protesterede over at skulle trykke teksten, fordi de anså den for at være sexistisk. Jeg kan ikke sige, om den skulle være det, for det er for lang tid siden, at jeg har læst den. Men jeg kan sige, at bare fordi en hovedperson i en bog opfører sig på en eller anden måde, er det ikke sikkert, at forfatteren mener, at det er en god ide at opføre sig på den måde.

The Iron Dream

Hvad handler den om?
Efter at have deltaget i en radikal politisk bevægelse i 20´ernes Tyskland, der aldrig rigtig blev til noget, emigrerer Adolf Hitler til USA, hvor han ernærer sig som illustrator, forfatter og redaktør af pulp-magasiner. Senere skriver han den prisbelønnede roman Lord of the Swastika.
Det er den første og relativt korte del af romanen.
Næste del, og hovedparten af The Iron Dream, er så selve romanen Lord of the Swastika.
Og Lord of the Swastika er så en fortælling om det historiske Nazi-Tyskland, men skrevet som heroisk fantasy. Og hvilken vild og vanvittig og splattende rundt i den mest purpore prosa, den bog er. Den er en parodi, og ydermere skrevet så bevidst ringe, at man ligger flad af grin. Men bogens hensigt er ikke så morsom igen. Den retter et kritisk blik mod de troper, der var i fantasy og science fiction på det tidspunkt, og argumenterer for, at de kommer ret tæt på fascistisk ideologi. Og lidt bonusinfo: En af dem, der kaldte The Iron Dream dekadent og depraveret, var Donald A. Wallheim, der udgav Ringenes Herre som paperback i USA.

Bogens sidste del udgøres af et essay skrevet af en psykoanalytisk anlagt kritiker, der lammetæsker Lord of The Swastika, som om den var Stephen Hawking, der havde stjålet en slikkepind fra Mike Tyson.

Hvem ville ikke have at du læste bogen?
Den vesttyske regering. Antageligvis, fordi den promoverede nazisme. For at være helt præcis var den ikke forbudt, men indekseret af Bundesprufstelle fur Jugendgefahrdende Medien, hvilket betød at den godt måtte sælges, men ikke ligge fremme i butikker eller reklameres for, fordi den var farlig for børn og unge. Dette blev senere omstødt ved retssag anlagt af Spinrads tyske forlægger.

Hvorfor er den kontroversiel?

Hvis man savner historiebevidsthed, læser meget uopmærksomt eller måske bare er lidt sløv i betrækket, kan det være muligt at overse, at det er en parodi og tydeligt anti-fascistisk bog.

Ifølge Wikipedia har Det Amerikanske Naziparti bogen på deres anbefalede læse-liste.

Osama the Gun (2007)

Hvad handler bogen om?

Den unge Osama, der er vokset op i Kalifatet og opkaldt efter Osama bin Laden, uddannes til at være hemmelig agent og sendes til Frankrig på sin første mission. Efter at hans aktioner i Paris ender med at være noget mere fatale end forventet, bliver han kendt som Skimaske-jihadien, Osama the Gun. Han må flygte fra Frankrig og ender op på pilgrimsrejse til Mekka. Herefter tager han til Nigeria, hvor han hjælper den nigerianske hær i deres krig mod Biafra og den amerikanske drone-flåde, der hjælper Biafra med at passe på den olie, der skal sælges til USA. Amerikanerne trækker sig, men så vender de blikket mod Kalifatet og Mekka.
Det var Spinrads hensigt at skrive en bog om en sympatisk og idealistisk mand, der gør nogle usympatiske ting. En moderne udgave af “Sympathy for the Devil”. Det lykkes fint for ham. Bogen er skrevet et sted efter 9/11, men før ISIS, Charlie Hebdo og angrebene i Paris. Som sådan føles bogen meget lidt som science fiction. USA kæmper deres kampe med fjernstyrede droner på en måde, jeg ikke ved om lå ude i fremtiden i skrivetidspunktet, men det føles meget tæt på den måde, jeg forestiller dronekampe udkæmpes i dag.

Hvem ville ikke have, at du læste bogen?
Til at starte med de amerikanske forlag, der ikke ville udgive den. Eller som et afslagsbrev formulerede det, at ingen amerikansk forlægger ville røre ved bogen. Nu er den dog udkommet på amerikansk forlag. Spinrad ville gerne udgive den på arabisk, men det er ikke lykkedes ham at finde et arabisk forlag, der tør. Bogen udkom til at starte med på fransk, og den franske oversætter holdes hemmelig med pseudonym.

Hvorfor er den så kontroversiel?
Hovedpersonen er muslim. Han sprænger ting i luften og kæmper mod USA. Samtidig antyder den, at USA´s udenrigspolitik primært er motiveret af at skaffe sig adgang til olie, og at der er forskel på religionen Islam og på mellemøstlig politik.

Hvil i fred, Martin Birch

Endnu et menneske har stillet træskoene, og denne gang var det den legendariske musikproducer Martin Birch, der i en alder af 71 takkede af. Vi præsenterer hermed en række videoer til at mindes ham ved.

Iron Maiden

Martin Birch producerede albums med en række af de bands, der definerede den hårde rock og heavy metal. Heriblandt Iron Maiden. Og hvilke Iron Maiden-albums, om man må spørge? Alle de fede fra firserne. (Med undtagelse af debutalbummet) Det må være på sin plads at udnævne Martin Birch til det syvende medlem af Iron Maiden. Han trak sig tilbage fra musikbranchen efter at have produceret Fear of The Dark for Iron Maiden i 1992. Og lige siden har Iron Maiden manglet en, der kan sige: Det der er altså en dårlig ide, Steve.

Black Sabbath

Black Sabbath har også været i Martin Birchs kyndige hænder. Efter Ozzy Osbourne forlod bandet, eksperimenterede Black Sabbath med at have en forsanger, der rent faktisk kunne finde ud af at synge. Og det var Ronnie James Dio. Black Sabbath nåede indspille to album med Dio bag mikrofonen og Martin Birch bag mixerpulten, nemlig Heaven and Hell og Mob Rules. De fleste er enige om, at de to album er de to bedste uden Ozzy.

Rainbow

Det var dog ikke første gang, at Dio arbejdede sammen med Martin Birch. Umiddelbart før han tog pladsen som forsanger i Black Sabbath, sang han for Rainbow, tidligere kendt som Ritchie Blackmore’s Rainbow. Bandet minder om en proto-udgave af The Apprentice, hvor guitarist Ritchie Blackmore overgår Donald Trump i at sige “You’re fired”. Da Blackmores gamle band ikke vil være med til at indspille et par sange, går Blackmore i studiet med Dio og hans daværende band, Elf. De kan lide at arbejde sammen og bliver så til Rainbow, hvorefter Blackmore fyrer alle fra Elf, der ikke er Dio. Og senere hen alle de bandmedlemmer, der irriterer ham bare det mindste. Martin Birch producerede de tre studiealbum, som Rainbow indspillede i 70’erne. Her er en lille melodi fra deres andet album:

Deep Purple

Ritchie Blackmore og Martin Birch kendte også hinanden fra før, nemlig fra Blackmores tidligere band, Deep Purple. Martin Birch nåede at være med til at producere ti af bandets album i 70’erne. Det gør ham til den mest konsistente person i Deep Purple, et band med velsmurte svingdøre. Kendere af Deep Purple kalder de forskellige line-ups for mark I, II, III og IV for at holde rede i dem Her er en sang fra mark II:

Wayne County & The Electric Chairs

Og endelig et band, jeg intet kendte til, før jeg slog Martin Birch op på wikipedia. Wayne County & The Electric Chairs. Umiddelbart skiftede Wayne navn til Jayne og hendes band hedder i dag The Electric Queers. I de tidlige 70’ere spillede Wayne i Pork, et teaterstykke af Andy Warhol, og hendes sceneshow fra 74, Wayne County at The Trucks, hævder hun er inspirationskilde til David Bowies Diamond Dogs-turne. Hun var på det tidspunkt signet til David Bowies management-firma, der brugte 200.000 $ på at filme showet uden at udgive materialet.
Men det ændrer ikke på, at Storm the Gates of Heaven er sådan en yndig melodi og meget passende til denne lejlighed:

Youtube-guide

Cody Johnston, Kate Stoll og en hel masse nyheder

Vi kender Cody Johnston fra Cracked, hvor han skrev sin første artikel tilbage i 2009.
I de tidlige år skrev han med stor entusiasme om Lost, og vi kender det jo godt allesammen, lige pludselig står man på herretoilettet på et snusket udskænkningssted i Sydhavnen og er dybt involveret i en ophedet diskussion om, hvad der er bedst, Star Wars eller Lost, og så løber man tør for argumenter. Heldigvis har Cody Johnston skrevet denne artikel:

https://www.cracked.com/blog/4-reasons-lost-is-the-new-star-wars/

Some News
Men det er ikke kun pennen, Cody Johnston har svunget for Cracked, han har også været at finde foran kameraet i en massiv mængde af Crackeds videoer. Da Cracked begyndte at lave en ugentlig nyhedskommentar, var det Cody Johnston, der var værten. Hvis man gerne vil have upartiske nyheder og streng objektivitet, skal man nok kigge et andet sted. Det kunne da i hvert fald godt være, at Cody Johnston giver udtryk for nogle holdninger i ny og næ. Eller er det bare mig? Bedøm selv i denne video:

Some More News
Some News lukkede ned, da resten af Crackeds videoproduktion lukkede ned. Men så er det godt, at der findes noget, der hedder Youtube. Og her fortsætter Cody Johnston med at kommentere nyheder på kanalen Some more News. Nyheder standser som bekendt aldrig, og der er en ny video om nyheder hver uge. Her er den mest friske af slagsen:

Katy Stoll
Katy Stoll er også kendt fra Crackeds videoer. En af mine yndlingsvideoer er denne, hvor hun forklarer, hvordan man kan vide, om en kvinde er DTF. Og nej, det står ikke for Down to Fudge.

Even More News
Men vi har da slet ikke fået nok nyheder endnu. Men så er det godt, at Katy Stoll og Cody Johnston laver en podcast, hvor de sidder og kommenterer nyheder:

https://evenmorenews.libsyn.com/

Youtube-guide

Super Eyepatch Wolf

Så er der tegnefilm! Tegnefilm fra Japan. Eller anime, som kendere udtaler det. Men problemet med anime er, at der er alt for meget, og det er alt for svært at vælge. Men så er det godt, at der findes Youtubere som Super Eyepatch Wolf, der kan fortælle os om anime, og hvorfor vi skal se det.

Berserk

Det kunne for eksempel være denne her, Berserk. Vi skal lige komme med en lille advarsel. Hvis du stadig tror, at bare det er tegnet, så er det for børn, så er Berserk tegnefilmen, der får dig til at skifte mening. Bare fordi der er børn i den, betyder det ikke, at børn må se den.
Og endnu en lille advarsel. Super Eyepatch Wolf går i dybden. Der er det, der på nudansk hedder Spoiler Warning. Hvis du går op i ikke at kende historien på forhånd, så er den helt rigtige rækkefølge at opdage, at Super Eyepatch Wolf har skrevet om en anime, se den, og så vende tilbage og se, hvad Super Eyepatch Wolf har sagt om den.

Denne type videoer starter med “Why you should watch …” men i virkeligheden burde de hedde “Why you should feel happy that you watched …”, for Super Eyepatch trækker en animes kvaliteter frem i lyset og peger på de ting, man ikke selv nødvendigvis havde opdaget.

One Piece

Men denne video kan du roligt se uden at have set One Piece først. Det ville da også være lidt af en udfordring, for serien har 938 afsnit og ingen planer om at slutte foreløbigt.
One Piece handler om en sørøver med gummikræfter, der sejler ud for at finde den berømte skat, One Piece. Den, der finder skatten, bliver konge over sørøverne. En one piece er som bekendt en form for badedragt, men vores hovedperson kan ikke svømme, og de fleste foretrækker ellers bikinier i denne verden, så jeg ved ikke helt hvorfor de skal bruge 938+ afsnit på det. Men det ved Super Eyepatch Wolf og det forklarer han i denne introduktion til One Piece:

The Fall of The Simpsons

Og så griber vi lige fat i en solid klump nostalgi. Der var engang i vores spæde ungdom, hvor der var en fed tegnefilm, der hed The Simpsons. Og den var ikke engang lavet i Japan. Men stille og roligt, uden at vi lagde mærke til det, sivede kvaliteten ud af den, og vi blev efterladt med noget, der bare ikke var så fedt, som det var i gamle dage. De fleste Simpsonologer er nu enige om, at serien knækker over i andet afsnit i sæson otte. Super Eyepatch Wolf fortæller her detaljeret om, hvordan det gik til, at The Simpsons faldt.


The Bizarre World of Fake Martial Arts

Og så forlader vi tegnefilmen for at træde over i den virkelige verden. Hvor vi blandt andet skal møde no touch KO-kampsportseksperter, der overvinder deres modstandere ved at slynge bølger af qi-energi efter dem. Lyder det lidt for fantastisk? Det er det sandsynligvis også, for de forunderlige kræfter fordufter, når de ikke lige bruges på folk, der er helt overbeviste. Vi skal blandt andet se et klip af en 65-årig qi-kæmper, der stiller op til en kamp mod en MMA-kæmper. Vi får de fleste af de mest kendte klip med meget mærkværdig kampteknik af se, inden vi runder af historien om Xu Xiadong. Han er ikke fake. Han er MMA-kæmper og kommer fra Kina. Her kæmper han mod de mere traditionelle kampsportsudøvere, og der er åbenbart nogle magthavere, der ikke bryder sig om, at han vinder så meget, som han gør.

Youtube-guide

Peterdraws

Har du lyst til at tegne noget? Men du ved ikke helt, hvad det skal være? Så bare snup et stykke papir og en tegnedims og vær med, når Peter tegner. Det er helt afslappende, nærmest meditativt. Og Peter har en dyb og blød stemme, der er rar at lytte til.
Kan du ikke få det til at ligne noget? Det gør ikke noget. Bare gør som Peter. Tegn en streg, og tegn en streg til og så endnu en streg. Lav noget kunst.

Hvad tegner han?
Men hvad er det for en stil, som Peter tegner i? Det er jeg ikke helt sikker på, at jeg har et ord for. Men så er det godt, at jeg kan linke til denne video, hvor Peter åbner sin sketchbook og inviterer dig indenfor.

Den bedste tegnepen
Du skal naturligvis have den bedste tegnepen nogensinde. Og det bedste papir og den bedste stol og den bedste musik at lytte til, ellers kan du ikke lave ordentlig kunst. Heldigvis har Peter lavet en guide til, hvordan man finder den bedste tegnepen.

Verdens bedste glaspen
Peter anmelder en del penne. Som regel gør han det ved at vise, at de kan lave streger, og hvad man kan tegne med de streger. Nogle gange har han selv købt dem, andre gange får han sendt penne af folk, der vil have promoveret deres varer. Her er en anmeldelse af en glaspen, han har fået tilsendt af nogen, der fortæller, at det er den bedste glaspen i verden. Men Peter er skeptisk.

Hvordan man laver en cirkel
Peter er også flink til at lære fra sig. En af de store udfordringer ved at tegne er, hvordan man laver en perfekt cirkel. Men det ved Peter, og her fortæller han hvordan.

Hvordan man laver dybde i sine tegninger
Er dine tegninger flade som pandekager? Her er fire simple tricks til at lave dybde i tegninger.

Youtube-guide

Chyrosran22

Tastaturer. Hvis du går og føler, at du ikke kan få dine tastaturanmeldelser dybdegående og nørdede og fyldt med alle mulige og umulige tastaturer nok, så er Chyrosran22 en Youtuber for dig. Chyros er græsk for “Det rigtige øjeblik” eller “Den Gode Timing”, Ran er efternavnet på manden, og jeg bliver nødt til at gå ud fra, at 22 er det gennemsnitlige antal tastatur-groupier, der står og venter uden for hans hoveddør på et givent tidspunkt. Chyrosran22 kan tale om tastatur i rigtig lang tid, men det er altid på en måde, hvor man bare har lyst til at labbe hvert eneste ord i sig, for ud over at kunne fortælle spændende og indlevende om de mest obskure tastaturer og switches, så har han en af de rareste stemmer på Youtube. Hvis han beskrev maling i særligt kedsommelige nuancer tørre over ti timer, ville jeg stadig lytte til ham.

Men denne anmeldelse af et Maltrons højrehåndstastatur er ikke maling, der tørrer. Jeg har ikke hørt nogen anmelde tastaturer med så mange og så fantasifulde bandeord siden dengang Kaptajn Haddock anmeldte skrivemaskiner for Kristelig Dagblad i de tidlige 50’ere. For folk, der ikke kender til Maltron i forvejen, kan det siges, at de hører til blandt de dyreste og mest firser science fiction film-agtige tastaturer, og så siger logikken jo, at de må være blandt de bedste. Men den vildfarelse river Chyrosran22 os rimelig grundigt ud af.

Men hvad så med lydniveauet? Chyrosran22 anmelder alt, men når tastaturentusiaster taler om tastaturer, så mener de mekaniske tastaturer. Og hvis der er noget, mekaniske tastaturer gør, så er det at larme. For eksempel ved de færreste, at de første IBM-tastaturer faktisk kom med matchende høreværn. Men der findes da mere stille tastaturer. Det er dem, Chyrosran22 fortæller om i denne anmeldelse, hvor han kigger nærmere på de ti mest stille switches. Alle kender til at have en larmende kollega i et åbent kontor, der ikke kan lade være med at hamre igennem i tasterne. Men hvilket tastatur skal du sætte i stedet for, når du endelig har fået nok, og konfiskerer det støjende tastatur i en sen ubevogtet overarbejdstime? Svaret vil overraske dig, og du får det i denne video.

IBM Model M. Alt, hvad du ikke vidste, du gerne ville vide om IBM Model M. Og så lige lidt mere om dette vidunderlige tastastur fra dengang man kunne finde ud af at lave kram. Jeg gik i mange år med en underlig hulhed indeni, fordi jeg ikke var helt skarp på, hvilken udgave af IBM Model M, jeg i grunden havde. Det ved jeg nu. Tak Chyros22.

7 gode råd til ikke at have for lidt Klassisk Rum Lego

Problemet med godt gammeldags rumlego er, at de ikke laver det mere. Hvis man vil have rumskibe i dag, så er man nødt til at købe Star Wars i stedet. Heldigvis findes der bricklink.com, en hjemmeside hvor man kan købe brugt lego. Man kan købe hele sæt, og man kan købe enkelte klodser. Men der er nogle fif, der er rare at kende, hvis man skal finde sig en rigtig god handel.

  1. Der er forhandlere fra hele verden. Det betyder jo også, at man skal huske at regne porto med i regnestykket. Samtidig er der forskel på, hvad det koster at sende pakker rundt om i verden. Man kan filtrere lande i de avancerede søgeindstillinger, hvis man for eksempel ved, at man ikke vil betale porto fra USA. Det bedste er at finde en dansk forhandler, der bor rundt om hjørnet og tilbyder afhentning. Det er dog de færreste forhandlere, der fortæller om deres adresse. Men man kan dog godt skrive og spørge, om det er en mulighed, nogle gange er man heldig.
  2. Husk det med småt. Bricklink har nogle regler, der sørger for, at folk ikke bestiller for små ordrer. Det er dog op til de enkelte forhandlere i hvor høj grad de vil bruge dem. Forretninger kan have en minimumspris, de vil have, at man køber for, og de kan have en gennemsnitslig pris per lot. Det betyder, at man skal købe for et vist beløb af en specifik klodstype, eller også må man købe for et højere beløb af en anden klodstype. Man slipper dog for hovedregningen, indkøbskurven på hjemmesiden skal nok selv fortælle, hvor man er henne i det her. Hvis forhandler har disse krav og man ikke møder dem, kan han lægge flere penge på. Endelig kan forhandler tage et gebyr for selve forsendelsen og man skal huske at der er gebyr på at betale med Paypal.
  3. Det er bedre at finde få forhandlere med masser af klodser og lave nogle store ordrer frem for at lave små ordrer hos mange forhandlere. Det kan naturligvis være lidt af en udfordring at finde den rigtige forhandler. Man kan prøve at skrive nummeret på en legoklods, man er interesseret i. Så skal man finde en forhandler, der ikke bor for langt (dyrt) væk, og har rigelige mængder af den legoklods. Man kan indstille søgemaskinen til at filtrere efter antal, så man ikke ser alle dem, der kun har en af den klods. Så går man ind på forhandlerens side, scroller ned til klodser i venstre side, skifter visningen til farver, og kigger efter hvad forhandleren har af klodser i den farve, man er ude efter. Det kan være lidt møjsommeligt, for de fleste forhandlere har mange forskellige klodser. Skift visningen til 100 visninger per side, så går det lidt hurtigere. Hvis det ser fornuftigt ud, kan man så gå i gang med at smide i indkøbskurven.
  4. Husk farverne. De første klassiske rumlegosæt havde farverne blå, gammel grå og transgul. Gammel grå hedder light gray på Bricklink og er en udgået farve. Den er erstattet af den farve, der hedder light bluish gray. Det betyder samtidig, at gamle udgåede klodser, som for eksempel de gamle rumvinger, kun findes i light gray, mens nyere klodser kun findes i light bluish gray. Og med light gray kan farven betyde noget for sjældenheden, hvilket betyder noget for prisen. Hvis man finder noget, der synes dyrt, kan man kigge efter den samme klods i sort. Transgul er også forholdsvis sjælden, hvilket ofte gør den dyr. Men alt der findes i transgul, findes også i transblå, der plejer at være noget billigere.
  5. Lav en wishlist.
    Hvis det er svært at holde styr på cirka 400.000 forskellige numre på legoklodser, kan man lave en wishliste på Bricklink. Når du har fortalt den, hvilke klodser du er ude efter, vil Bricklink fortælle dig, når du har fundet en af dem.
  6. Husk at købe rigeligt. Nogle klodser er så nyttige, at man ikke kan få for mange af dem. Klodser, der kan vippe, og klodser, der kan dreje, giver funktioner og mulighed for at bygge i skæve vinkler. Redskaber til minifigurer kan bruges til alskens pynt og så videre. Hvis man er i gang med en stor ordre og lige den klods, man ved man kommer til at bruge på mange måder, er der til en billig penge, skal man bare hugge til.
  7. Find det store forkromede overblik (på en anden hjemmeside)
    Bricklink har et katalog, hvor man kan få et overblik over hvad der findes. Men jeg foretrækker at bruge Brickset.com, hvis jeg skal kigge på hvad der findes af Lego.
    https://brickset.com/sets/theme-Space/page-1
    Så kan man for eksempel scrolle igennem til man ser et sæt og tænker, jeg kunne godt tænke mig at bygge noget i den retning. For eksempel 928, det arketypiske gamle rumskib. Så skriver man 928 i Bricklinks søgefelt, og trykker på set inventory. Så har man en liste over de klodser, sættet indeholder. og nu kender man nummeret på klodser, der kunne være interessante. Herfra kan man tilføje klodser til sin wishliste, og man kan gå i gang med at lede efter en forhandler. (Man kan naturligvis også bare købe 928 som sæt;)