Som er skrevet af Norman Spinrad og er super fede.

Norman Spinrad er en amerikansk science fiction-forfatter. Det har han været i en del år efterhånden og siden han fik sin første roman udgivet i 1966, har han skrevet 29 flere af slagsen. Jeg ville gerne kunne komme ned i en lille kasse, der passer til genreafgrænsninger og så videre, men han lader til ikke at skrive den samme slags roman mere end en gang. Og nogle gange har han så skrevet et værk, der er lidt for hård kost, for nogle i hvert fald.

Bug Jack Barron (1969)

Hvad handler den om?

Jack Barron er tv-værten på showet Bug Jack Barron, hvor folk, der oplever en eller anden form for uretfærdighed, kan ringe ind på video-fon eller “bugge Jack”, og så ringer Jack Barron op til udådsudøverne og gør noget ved sagen. Live i fjernsynet. Han bliver involveret i en politisk intrige, hvor udbyderen af en service, der fryser folk ned, indtil der findes en udødelighedskur, vil have statsmonopol på nedfrysning. Som sådan retter den et noget kritisk blik mod lobbyisme og politikere og på pengemagts indflydelse på demokratiet.

Hvem ville ikke have, at du læste bogen?

Til at starte med de forlæggere, der ikke ville antage den og udgive den som roman. Michael Moorcock, daværende redaktør på New Wave science fiction-magasinet New Worlds, udgav den så som serie-roman i New Worlds. Da bladet med tredje del af romanen udkom, ville de kæder, der distribuerede bladet, ikke være med og fjernede bladet fra hylderne. Da New Worlds blev udgivet med britisk statsstøtte, blev det til en sag, der blev taget op i Parlamentet. Her var der forargelse over, at britiske skattekroner blev brugt til at udgive en roman af sådan en amoralsk karakter
Primært sproget. Forfatteren bruger en del ord på fire bogstaver. For der er jo en del sex og stoffer i den. Og udførlige beskrivelser af den sex. Den er skrevet i 1969 og indkapsler den tidsånd, vi forbinder med 60´erne med hippier, stoffer og fri kærlighed og alt det der. Samtidig er den i passager skrevet som stream of consciousness, hvor man næsten kan høre forfatteren klapre i tasterne, mens han sidder på jazz-cafe og ryger lsd-cigaretter og tygger på sin egen selvtilfredshed. Men måske er det med denne her bog som med Beatles-frisurer. Vi sidder her som moderne sofistikerede mennesker, og vi kan ikke forstå, hvordan de kunne hidse sig op over det dengang. På den anden side optræder det der ord, vi aldrig ville bruge i dag, og de feministiske trykkere på bladet protesterede over at skulle trykke teksten, fordi de anså den for at være sexistisk. Jeg kan ikke sige, om den skulle være det, for det er for lang tid siden, at jeg har læst den. Men jeg kan sige, at bare fordi en hovedperson i en bog opfører sig på en eller anden måde, er det ikke sikkert, at forfatteren mener, at det er en god ide at opføre sig på den måde.

The Iron Dream



Hvad handler den om?
Efter at have deltaget i en radikal politisk bevægelse i 20´ernes Tyskland, der aldrig rigtig blev til noget, emigrerer Adolf Hitler til USA, hvor han ernærer sig som illustrator, forfatter og redaktør af pulp-magasiner. Senere skriver han den prisbelønnede roman Lord of the Swastika.
Det er den første og relativt korte del af romanen.
Næste del, og hovedparten af The Iron Dream, er så selve romanen Lord of the Swastika.
Og Lord of the Swastika er så en fortælling om det historiske Nazi-Tyskland, men skrevet som heroisk fantasy. Og hvilken vild og vanvittig og splattende rundt i den mest purpore prosa, den bog er. Den er en parodi, og ydermere skrevet så bevidst ringe, at man ligger flad af grin. Men bogens hensigt er ikke så morsom igen. Den retter et kritisk blik mod de troper, der var i fantasy og science fiction på det tidspunkt, og argumenterer for, at de kommer ret tæt på fascistisk ideologi. Og lidt bonusinfo: En af dem, der kaldte The Iron Dream dekadent og depraveret, var Donald A. Wallheim, der udgav Ringenes Herre som paperback i USA.

Bogens sidste del udgøres af et essay skrevet af en psykoanalytisk anlagt kritiker, der lammetæsker Lord of The Swastika, som om den var Stephen Hawking, der havde stjålet en slikkepind fra Mike Tyson.

Hvem ville ikke have at du læste bogen?
Den vesttyske regering. Antageligvis, fordi den promoverede nazisme. For at være helt præcis var den ikke forbudt, men indekseret af Bundesprufstelle fur Jugendgefahrdende Medien, hvilket betød at den godt måtte sælges, men ikke ligge fremme i butikker eller reklameres for, fordi den var farlig for børn og unge. Dette blev senere omstødt ved retssag anlagt af Spinrads tyske forlægger.

Hvorfor er den kontroversiel?

Hvis man savner historiebevidsthed, læser meget uopmærksomt eller måske bare er lidt sløv i betrækket, kan det være muligt at overse, at det er en parodi og tydeligt anti-fascistisk bog.

Ifølge Wikipedia har Det Amerikanske Naziparti bogen på deres anbefalede læse-liste.

Osama the Gun (2007)



Hvad handler bogen om?

Den unge Osama, der er vokset op i Kalifatet og opkaldt efter Osama bin Laden, uddannes til at være hemmelig agent og sendes til Frankrig på sin første mission. Efter at hans aktioner i Paris ender med at være noget mere fatale end forventet, bliver han kendt som Skimaske-jihadien, Osama the Gun. Han må flygte fra Frankrig og ender op på pilgrimsrejse til Mekka. Herefter tager han til Nigeria, hvor han hjælper den nigerianske hær i deres krig mod Biafra og den amerikanske drone-flåde, der hjælper Biafra med at passe på den olie, der skal sælges til USA. Amerikanerne trækker sig, men så vender de blikket mod Kalifatet og Mekka.
Det var Spinrads hensigt at skrive en bog om en sympatisk og idealistisk mand, der gør nogle usympatiske ting. En moderne udgave af “Sympathy for the Devil”. Det lykkes fint for ham. Bogen er skrevet et sted efter 9/11, men før ISIS, Charlie Hebdo og angrebene i Paris. Som sådan føles bogen meget lidt som science fiction. USA kæmper deres kampe med fjernstyrede droner på en måde, jeg ikke ved om lå ude i fremtiden i skrivetidspunktet, men det føles meget tæt på den måde, jeg forestiller dronekampe udkæmpes i dag.

Hvem ville ikke have, at du læste bogen?
Til at starte med de amerikanske forlag, der ikke ville udgive den. Eller som et afslagsbrev formulerede det, at ingen amerikansk forlægger ville røre ved bogen. Nu er den dog udkommet på amerikansk forlag. Spinrad ville gerne udgive den på arabisk, men det er ikke lykkedes ham at finde et arabisk forlag, der tør. Bogen udkom til at starte med på fransk, og den franske oversætter holdes hemmelig med pseudonym.

Hvorfor er den så kontroversiel?
Hovedpersonen er muslim. Han sprænger ting i luften og kæmper mod USA. Samtidig antyder den, at USA´s udenrigspolitik primært er motiveret af at skaffe sig adgang til olie, og at der er forskel på religionen Islam og på mellemøstlig politik.