Den underlige følelse af tomhed og mæthed på samme tid, når man har set det sidste afsnit af en elsket serie, har meldt sin ankomst. Mob Psycho 100 er slut. Det sidste afsnit er rullet over skærmen, og hvor mandag aften var en stund, man brugte hele ugen på at se frem til, stundomvist med en nådesløs intensitet, når serien hev en af sine seriøse cliffhangere frem, er der nu … ja, jeg ved faktisk ikke hvad der er at sætte i stedet, hvilket er kernen af problemet. Men for alle de mennesker, der stadig har deres serieoplevelse til gode, er der nu spørgsmålet, skal jeg gå i gang med at se Mob Psycho 100?
Det korte svar er ja. Det længere svar er Fem ting, jeg lærte ved at se første afsnit af Mob Psycho 100
5: At man kan sagtens kan nøjes med at se introen til en serie. Det sker, at introen til en tegnefilm er et lille kunstværk i sig, som man forpligtelsesløst kan sætte på og nyde. Og her er introen en psykedelisk rutsjebanetur, der ledsages af et fængende, vellydende eksempel på glad J-pop.
4: Hvad en Mob Psycho 100 er. Det er sandsynligvis det, vi får at se i seriens første sekunder. Det involverer Mob. Mob er kælenavnet på seriens hovedperson, Shigeo Kageyama. Han mener, at han ikke må tabe kontrollen over sine følelser. Derfor er der serien igennem et følelsesmeter, hvor hvis Mob når 100, går han “Psycho”
3: At Mob er slice of life/High school animeens svar på One Punch Man. Hvor One Punch Man var en kærlig parodi på superheltegenren, handler MOb Psycho 100 om en skoledreng med ekstremt stærke psykiske kræfter og hans genvordigheder med at gå i skole. De er skabt af den samme manga-kunstner, og de kredser begge om en hovedperson med stor styrke. Selv om Mob Psycho 100 rummer parodiske elementer og som sådan er skidesjov har dem dog uendeligt meget mere på hjerte.
2: At Mob har et problematisk forhold til sin arbejdsgiver. Selv om Mob går i skole, har han et fritidsjob som spøgelsesjæger. Reigen, hans chef, har dog ingen psykiske kræfter overhovedet. Da det meste af handlingen i første afsnit centrerer sig om jagten på onde ånder, må Reigen atter og igen bortforklare, at det lige er Mob, der skal tage sig af lige denne ånd.
1: At man kan se første afsnit igen og igen. Og man kan endda se afsnittet som et standalone uden at behøve at se resten af serien. Reigen og Mob vil jage en del ånder i løbet af serien, men det er ikke det, der er omdrejningspunktet for historien. Men afhængigt af hvad man fik øje på, da man så afsnittet for første gang, kan man vende tilbage til det, når man har set første sæson igennem, og måske endda igen, når man har set anden sæson to tredjedele igennem.