Tre anime in media res

Det er blevet forår. Det har termometeret ikke opdaget, når vi står der om morgenen og må hive vinterfrakken frem for at holde varmen om morgenen.

Til gengæld er der forår på skærmen, når gælder de japanske tegnefilm. I skrivende stund er de fleste tegnefilm kommet til afsnit nummer to, og dette er tidspunktet, hvor man må snuse sig rundt, som afsnittene spirer frem, og finde noget spændende at følge med i.

Jeg har plukket tre styks, og det slog mig, at de hver især krævede et mål af forforståelse på hver deres måde.

One Punch Man

Verdens stærkeste superhelt er tilbage. I sin anden sæson. Og så kommer spørgsmålet: Hvor meget skal man kende til handlingen i første sæson for at kunne følge med her i anden sæson? Ikke specielt meget. Tror jeg. Nok. Jeg fik ikke set første sæson færdig. Det skyldes mest, at jeg begyndte at synes, at One Punch Man kunne døbes om til One Joke Man.

Men det kan hjælpe at kende til præmissen for serien og se den som andet og mere end en komedie. One Punch Man er en superhelt, der er så stærk, at han besejrer alle modstandere med et enkelt slag. Det gør alle kampe alt for lette og uforudsigelige og frem for alt kedelige. Så hvad skal en ung mand med omnipotenstangerende kræfter gøre for at få sig lidt mening i tilværelsen?

Nu er der så også en forening for superhelte, der inddeler superhelte i rangorden, og de forskellige helte har forskellige holdninger til dette hieraki. Og det er dette, der er omdrejningspunktet for de første afsnit i anden sæson. Det er nye helte, der introduceres, og det eneste, der kræves for at hænge på, er en forståelse af, at One Punch Man er ret stærk.

Isekai Quartet

Oh, den er så nuttet i sin chibi-tegnestil. Hvad pokker handler den egentlig om? Her er jeg på herrens mark, for jeg aner det virkelig ikke. Men jeg kan supplere med lidt bonusinfo. Isekai Quartet er første sæson, så det er ikke et kendskab til foregående afsnit, der savnes. Til gengæld er den en parodi på fire forskellige andre serier. Det er det, Quartet i titlen refererer til, og et kendskab til de fire serier hjælper naturligvis på forståelsen.

Isekai er en genre, der er vokset i popularitet i den senere tid. Det definerende træk er, at hovedpersonen stammer fra vores verden, men på mere eller mindre mystisk vis havner i en “gamer-agtig” fantasy-verden. I Isekai Quartet har vi så personer fra fire forskellige serier, der på meget mystisk vis finder sig selv som skoleelever i en fremmed (for dem i hvert fald) verden.

Bungyo Stray Dogs

Og vi er i tredje sæson. Til gengæld er vi på det kronologisk tidligste tidspunkt, så det er den mest forhistoriske forhistorie, der serveres lige nu, i denne saga, der handler om … fisk. Ikke som i de der væsener du finder i frysedisken i Irma, men som i kortspillet: Jeg har ikke svaret på hånden … fisk.

Nogle gange er handlingen kryptisk, andre gange gådefuld og så nogle gange er det bare mennesker med vildt overdrevne magiske evner, der slås mod hinanden. Det gådefulde er det bedste. Men det er ikke kun handlingen, der gør serien obskur. Det er alle de kulturelle referencer.

Den gennemgående hovedperson hedder Osamu Dazai. Hans evne er at negere alle andres evner, og han lægger an på kvinder ved at tilbyde dem et dobbeltselvmord. Og så har han en beef kørende med en gangster ved navn Ryunosuke Akutagawa.

Hvis du er ved at flække af grin nu, er du sandsynligvis målgruppen for denne serie. Og ellers kan jeg betro dig, at tegnefilmsfiguren er opkaldt efter en rigtig levende, ja han er jo død nu, forfatter, som alle skolebørn i Japan læser. Og som begik dobbeltselvmord med sin elskerinde i 1947.

Det samme gælder for de andre personer i serien. De er alle opkaldt efter forfattere, man ville vide hvem var, hvis man var gået i skole i Japan. Og deres evner er sædvanligvis en reference til deres værker. Undtagelsen var skurkene i sæson to. De kom fra Vesten og inkluderede navne som H.P. Lovecraft og Mark Twain.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *